Nytårsophold i Viborg

31. december 2024 - Nytårsfest på Peak 12 Hotel inkl. festmenu og overnatning

Den 31. december inviterer vi indenfor til en fortryllende nytårsoplevelse her på vores eksklusive Peak 12 Hotel i Viborg – det bliver intet mindre end en uovertruffen aften efterfulgt af en luksuriøs overnatning og en vidunderlig morgenmad dagen derpå.

Glæd dig til en fabelagtig festaften på designhotellet med en overdådig festmenu, DJ og festlige cocktails 

Du kan glæde dig til at dykke ned i en verden af raffineret gastronomi fra Bühlmanns anmelderroste og prisbelønnede køkkener, fængslende cocktails fra Bar Flora, fortryllende champagner og vine. Alt sammen i vores unikke og betagende omgivelser, der i dagens anledning selvfølgelig bliver klædt i festlige nytårsklæder.

Festligt program med alt, hvad hjertet kan begære

Vi har skabt en aften, hvor en uformel stemning, gastronomi og eksklusive omgivelser forenes i perfekt harmoni og skaber en oplevelse uden sidestykke. Det er den oplagte måde at sige ordentligt farvel til det gamle år på og træde ind i det nye med et sandt festfyrværkeri af skønne oplevelser for sanserne.

Velkommen til en enestående og uforglemmelig nytårsfest i Viborg.

*for at finde nytårsopholdet skal du vælge ophold fra 31/12 – 1/1, dernæst din ønskede værelseskategori og slutteligt vil du finde nytårsopholdet.

Dagens program ved årets nytårsophold i Viborg

kl. 14.00 – Ankomst & check-in på værelset

kl. 15.00-17.00 – Velkomstcocktail på Bar Flora

kl. 17.30-18.00 – Snacks & bobler + velkomst ved Hotelchef Natasja Madsen

kl. 18.00- 18.15 – H.K.H. Kongens Nytårstale

kl. 18.30- 22.00 – 4-retters middag

kl. 22.00 – 02.00 – DJ’en starter & cocktailbaren åbner

kl. 23.45 – Nedtælling til det nye år på TV

kl. 00.00 – Vi skyder det nye år ind med bobler & kransekage

kl. 00.05 – Fyrværkeri fra toppen af Peak 12 Hotel

kl. 01.30 – Natmad

kl. 02.00 – Tak for i aften 

Dagen derpå..

 

kl. 09.00 – 11.00 – Økologisk morgenbuffet

kl. 13.00 –  Check ud fra værelset

Nytårsopholdets festmenu offentliggøres senere

Se sidste års menu nedenfor

Nytårsopholdets festmenu

Se menuen nedenfor

Snacks

Sprød tærte med cremet sesam og kimchi
Sprøde tapiocachips serveret med vintertrøffelcreme
Ristede spicy cachewnødder.
Ananas infuseret i flora fra sommeren.

Forret 1

Hamachi marineret i soja serveret sahimistyle med ponzu, yuzy-kosho og sprødt.

Forret 2

Salat af limfjordshummer med syltet knoldselleri. Hertil puré på høbagt selleri, skummende hummerbisque smagt til med miso og brunet smør toppet med caviar.
Hertil friskbagt brød med saltet smør.

Hovedret

“Bühlmanns Beef Wellington” – dansk kalvemørbrad, braiserede oksekæber og svampe indbagt i sprød butterdej serveret med skysauce mættet med syltede ribs, sennepskorn og løg.
Hertil Pommes Anna samt salat på syltede sommergrøntsager vendt i sennepsvinaigrette.

Dessert

Hasselnødparfait dyppet i mørk chokolade på bund af karamelliserede hasselnødder.
Hertil syltet solbærkompot med sanshopeber og saltet karamel.

Kransekage

“Bühlmanns nyfortolkede kransekage” med nougatfyld og hindbærstøv.

Snacks

Krustade med salat af lynstegt jomfruhummer og dildcreme på friskost. 
Puffede persillechips smurt med persilleemulsion og 12 års Baerii-caviar. 
Sprødt kræmmerhus fyldt med salat af røget ørred og ristet sesam.

Forret 1

Stegt hummerhale med jordskokkekompot, ristede hasselnødder, aromatisk soyabouillon og spæde urter.

Hertil friskbagt brød på ølandshvede med dobbeltsyrnet Arla Unika smør.

Forret 2

Bagt nytårstorsk på bund af saltbagt selleri, selleripuré med brunet smør og citron samt fiskefumé med champagne kogt på fiskens ben, fyldt med löjrom, ørredrogn, friske urter og grillet purløgsolie.

Hovedret

Oksemørbrad stegt en crépine med souffle på urter og svampe serveret med karamelliseret gulerodspuré og sherrysauce med syltede sennepskorn. Hertil Pommes Anna samt kålsalat af stegt palmekål, friske kålskud, sprød grønkål, ristede mandler og sennepsvinaigrette.

Dessert

Mousse på karamelliseret hvid chokolade med en kerne af syrlig solbærkompot, overtrukket med mørk chokolade. Hertil creme anglaise og sprød bladtuille.

Kransekage

Bühlmanns nytårskransekagestykker.

Chefkokkenes præsentation af nytårsmenuen

Priser

Prisen for årets nytårsophold på Peak 12 Hotel i Viborg er 2.770,- per person.*

  
  • Prisen inkluderer alt dette:
    • Velkomstcocktail
    • Snacks & bobler (til nytårstalen) 
    • 4 eksklusive serveringer fra Bühlmanns anerkendte køkkenchefer med afstemt vinmenu
    • Fri øl & vand (18.30-22.00) 
    • Bobler & kransekage
    • DJ (22.00-02.00)
    • Natmad
    • Overnatning i delt dobbeltværelse
    • Morgenbuffet dagen derpå
    • Sen check-ud
  • Tilkøb:
    • Opgradering af værelse
    • Ekstra overnatning
    • Ønskes et enkeltværelse tilføjes et gebyr på 300,-
 

Nytårsopholdet kan annulleres inden den 22. november ved at kontakte hotellet på enten telefon: +45 88773400  eller mail: info@peak12.dk. Ved annullering til og med 22. november refunderes det fulde beløb på det kreditkort som er anvendt til betaling – herefter refunderes beløbet ikke.

*for at finde nytårsopholdet skal du vælge ophold fra 31/12 – 1/1, dernæst din ønskede værelseskategori og slutteligt vil du finde nytårsopholdet.

peak 12 lounge

Glæd dig til et overdådigt nytårsophold i hjertet af Viborg

Nytårsaften er en ganske særlig aften for mange, da det markerer dagen, hvor vi fejrer alle de gode oplevelser i året der gik, og ser frem mod alt det gode der venter på den anden side af nytåret. Det er en begivenhed, der bør fejres med lidt ekstra luksus – og den finder du næppe bedre end her på vores designhotel i Viborg, hvor vi inviterer dig til et nytårsophold med et program, der er pakket med noget det bedste, du kan forestille dig.

 

Udsøgte smagsoplevelser fra Bühlmanns anerkendte chefkokke

Vores eksklusive rammer er på dagen stedet, hvor du kan nyde et glas velsmagende bobler til Kongens nytårstale – og herefter venter en 4-retters festmenu med et festfyrværkeri af sanseoplevelser fra de anmelderroste køkkenchefer på Scheelsminde i Aalborg samt herregården Nørre Vosborg ved Holstebro. Det er gourmet af højeste klasse, hvor klassiske nytårsserveringer blandt andet nyfortolkes med inspiration fra det asiatiske køkken.

 

Fejr din nytårsaften i Viborg med overnatning

Det hele peaker til midnat, hvor vi skyder nytåret ind fra vores rooftop, der troner over Viborg lige midt i byens pulserende hjerte. Når festlighederne engang har lagt sig, kan du glæde dig over muligheden for at fortrække dig til vores indbydende designværelser, hvor en god nats søvn venter inden morgenbrunchen, som også er inkluderet. Det er således et nytårsophold, hvor alt er sørget på på forhånd, så du ikke skal koncentrere dig om andet end at nyde livet og overgangen til det nye år i fulde drag.