OM hotellet

moderne overnatning i hjertet af viborg

Peak 12 er hotellet du vælger, når du leder efter et eventyr. Det er både til dig, der er på ferie, forretningsrejse eller på jagt efter nye opdagelser indenfor natur, sport og kultur. Hotellet har sammenlagt 155 værelser med lækre faciliteter, moderne indretning og byens bedste udsigt. 

Peak 12 er bygget sammen med Tinghallen, og du har derfor mulighed for at kombinere musikalske- og kulturelle oplevelser med en dejlig overnatning på vores hotel. Vi samarbejder også med Det Glade Vanvid, som åbner i tilknytning til vores hotel den 1. juni. Dermed kan du nyde en lækker mad- og vinoplevelse i skønne omgivelser.  

Derudover deler Peak 12 Hotel også bygning med Bowlinghallen Viborg og biografen Viborg Fotorama. Med den kommende gangbro kommer vi også til at dele tag med Energi Viborg Arena, Fitness X, Bowl N’ Fun og The GrillSammen udgør vi et unikt område med masser af oplevelser. 

historien bag navnet

12° tagvinkel

Navnet på hotellet er inspireret af tagvinklen, der hælder 12°. Derudover skal navnet også symbolisere, hvordan hotellet peaker smukt i bybilledet. Med sine 12 etager er hotellet den højeste bygning i Viborg. 

Men det er ikke kun højden, der peaker på hotellet – det gør kvaliteten også. Vi har skabt et hotel, hvor der er fokus på bæredygtige løsninger, stilrene værelser, moderne faciliteter og de bedste muligheder indenfor oplevelser. 

En del af familien bühlmann

det femte hotel i rækken

Peak 12 Hotel er en del af Familien Bühlmann, der driver 3. generation af den stolte hotel- og restaurantvirksomhed med liv og sjæl. Peak 12 Hotel er det femte hotel i rækken, der også består af Scheelsminde i Aalborg, Nørre Vosborg i Vemb, Airport Hotel i Aalborg og Villa Provence i Aarhus.

Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. juni 2021,
hvor hotellet slår dørene op for første gang.