Faciliteter på Peak 12 Hotel i Viborg

Designhotel i hjertet af Viborg

Det nybyggede Peak 12 Hotel byder på topmoderne faciliteter kombineret med byens bedste udsigt. I hotellets nyrenoverede lounge finder du utallige af hyggelige kroge, hvor du kan synke ned og slappe af i de nye designmøbler. Her kan du nyde en eksklusiv kop kaffe fra vores kaffebar – eller en sanselig cocktail fra Bar Flora.

Selvom vores 155 værelser spænder bredt i værelseskategorier, har de alle én ting til fælles: topmoderne og nyrenoverede faciliteter. På alle værelser er der mørklægningsgardiner af høj kvalitet, TV med Chromecast, skrivebord og stol, gratis Wi-Fi, eget badeværelse med hårtørrer og økologiske badeprodukter fra Meraki. Når du booker direkte på vores hjemmeside, er der desuden altid en lækker morgenmad inkluderet i dit ophold.

 
PARKERING

Der er parkeringspladser lige ved siden af hotellet.

FAST CHECK-IN

Med vores nøglesystem kan du nemt checke ind og ud.

Beliggenhed

Vi er placeret ved Tinghallen.

MORGENMAD

Du får gratis morgenmad med,
når du booker online.

COCKTAIL BAR

I loungen kan du nyde lækre cocktails på Bar Flora.

RECEPTION

Vores reception holder
altid døgnåbent.

Wi-Fi

Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet.

KAFFEBAR

Prøv vores kaffebar med kvalitetsrige bønner.

Skrivebord

Alle værelser har både
skrivebord og stol.

TØJVASK

Vi tilbyder tøjvask på et
af hotellets etager.

ROOFTOP

Smuk panoramaudsigt
på vores rooftop.

FITNESS

Vi har nyt fitnesscenter på hotellet

HUND

Hunde er velkommen hotellet.

Fitnesscenter

Nyetableret fitness område på hotellet

Nu kan du holde formen ved lige under dit ophold på Peak 12. Vores nye fitnessområde er åbent alle dage og byder på moderne udstyr, rolige omgivelser og masser af naturligt lys. Her er plads til både puls og pause – uanset om du foretrækker en let opvarmning eller en effektiv træningssession med udsigt over Viborgs tage.

Adgang er gratis for alle hotellets gæster.

Det Glade Vanvid

Beliggende i samme bygning

På Peak 12 Hotel samarbejder vi med Koch-brødrene, der står bag den populære restaurantkæde Det Glade Vanvid. Vi deler bygningen med restauranten, så du har mulighed for at nyde mad- og vinoplevelser, når du overnatter på vores hotel. 

Det Glade Vanvid er et koncept, der er skabt med henblik på at give gæsterne en restaurantoplevelse med alt inkluderet. Der er fokus på den smukke præsentation, den gode smag og naturligvis sæsonens bedste råvarer. 

Coffee at Bühlmanns

Bühlmann Hotels Kaffebar

En god kop kaffe er lykken – og det vil vi gerne give vores gæster, når de opholder sig i Coffee at Bühlmanns. Du finder kaffebaren i loungeområdet, hvor du kan vælge mellem fire forskellige kaffebønner. De har alle dét til fælles, at de er kvalitetsrige, smagfulde og bæredygtige. 

Du kan blandt andet glæde dig til forskellige kaffebønner fra populære Peter Larsen Kaffe, som vi samarbejder med på tværs af alle vores hoteller i Bühlmann Hotels. 

Møde og konference i Viborg

I samarbejde med Tinghallen

I samarbejde med Tinghallen Kongres- og Musikhus tilbyder vi topmoderne møde- og konferencelokaler. Vi har masser af erfaring indenfor området og kan tilbyde de helt perfekte faciliteter – uanset om du skal holde små møder eller store konferencer. 

Egen eksklusiv Cocktailbar

Bar Flora

Bar Flora er meget mere end en hotelbar. Bar Flora er Viborgs nye lokale cocktailbar – stedet hvor du kobler fra med kollegerne efter en lang dag, stedet hvor I mødes inden koncerten, stedet hvor innovative cocktails og fantastiske rammer giver jer nye måder at mødes på. 

Ambitionen er klar, Bar Flora vil udvikle spektakulære cocktails, der sætter alle sanser i spil.  Og det gør vi bl.a. med molekylære metoder og internationale takes, som ikke før er set på Viborgs barscene. 

Lounge

Stedet hvor man samles

Loungen på Peak 12 Hotel er stedet, hvor man samles. Belysningen er dæmpet, jazzmusikken kører i baggrunden, og stemningen er afslappende og uformel. 

Rundt omkring i hele loungen finder du forskellige kroge, hvor du kan sænke ned og slappe af i de bløde møbler. Tæt på de store panoramavinduer har vi fået installeret en pejs, hvor du kan læse en god bog, eller nyde en spektakulær cocktail fra Bar Flora. 

 

Shuffleboard til fri afbenyttelse

Sjovt, spændende og let at lære

I forlængelse af loungen og kaffebaren finder du hotellets shuffleboard – her er der plads til et sjovt spil sammen med dine medrejsende. 

Shuffleboard er både spændende og let at lære. Det minder meget om curling, hvor der henholdsvis er fire blå og røde sten pr. spiller. Spillerne skal skubbe stenene ned ad pladen mod den anden ende med det formål at få dem til at hvile inden for et markeret scoringsområde – point tildeles efter nøjagtighed. 

Rooftop med Viborg smukkeste udsigt

Panoramaudsigt over byen

På hotellets øverste etage finder du vores fantastiske rooftop med siddepladser, hvor du kan opleve byens bedste udsigt. Her kan nyde en lækker cocktail fra Bar Flora eller en varm kop kaffe fra vores eksklusive kaffebar. 

Tagterrassen er både åben for overnattende gæster samt udefrakommende, der køber kaffe, cocktails eller lignende. 

Gaveshop

Eksklusive produkter

Har du en derhjemme, som skal have en personlig gave eller overraskelse med hjem – eller trænger du selv til forkælelse? 

I receptionsområdet på Peak 12 Hotel finder du vores Bühlmann gaveshop, der blandt andet byder på økologiske badeprodukter fra Meraki, eksklusive smykker fra Marklund Design, lokale og hjemmelavede delikatesser og meget mere. 

Morgenmad Peak 12

Økologisk morgenmad

30-60% økologi

Når du booker direkte på vores hjemmeside, følger der altid en lækker morgenbuffet med i dit ophold. Du kan se frem til en lang række af hjemmelavede, lokale og økologiske specialiteter. 

Du kan bl.a. glæde dig til økologisk skyr med müsli, lækker morgenbrød, hjemmelavet ingefærshot, forskellige pålægsdelikatesser og kvalitetsoste, friskskåret frugt, økologisk Fairtrade kaffe og meget mere. 

Fast check-in & check-out

Nemt og hurtigt

Når du booker en overnatning på Peak 12 Hotel, er der altid fast check-in/check-out inkluderet i dit ophold. Dette er et digitalt nøglesystem, som gør det muligt for dig at checke ind uden at henvende dig i receptionen. 

På ankomstdagen modtager du en personlig nøglekode på SMS, som du skal indtaste på dørlåsen til dit værelse. På afrejsedagen modtager du en ny SMS med et link, som du kan bruge til at checke ud med – når du har godkendt eventuel betaling, checker du ud online og er klar til afrejse. Hvis du har brug for hjælp, eller foretrækker at checke ind på normal vis, er du altid velkommen til at henvende dig i receptionen. 

Gratis parkering

Lige ude foran hotellet

Når du overnatter på Peak 12 Hotel, er der altid mulighed for gratis parkering til dig, der kommer i bil, men husk at registrere jeres bil i vores lobby, dette er på eget ansvar.

Du kan enten parkere ude foran hotellets bagindgang eller i vores nybyggede parkeringskælder under hotellet.